Hvordan havner man i RKI?

Et firma kan registrere dig i RKI. Det kræver dog at nogle helt enkle og specifikke krav er opfyldt.

 

Se Tim fortælle om RKI

RKI står for Riebers Kredit Information, og er et kartotek der bruges af firmaer, som har tilkøbt sig adgang, til at se om du skulle være registreret som en dårlig betaler. Dette gør de forskellige firmaer oftest brug af, når det handler om at du skal stifte ny gæld, eller have en eller anden form for kredit hos dem. Det kan være et telefonselskab, hvor du skal til at tegne et nyt abonnement hos, som gerne vil sikre sig at du ikke er registreret i RKI.

Du skal være fyldt 18 år

Fra den dato du er fyldt 18 år, kan du blive registreret i RKI, når de andre betingelser også er opfyldt.

3 rykkere

Det firma du skylder penge skal have sendt dig 3 rykkerbreve. Det sidste rykkerbrev skal indeholde et afsnit hvori der står at hvis ikke du betaler, så vil sagen gå videre til inkasso og RKI

Erkend dit skyldnerforhold

Man kan imødegå disse 3 rykkere, ved at erkende sit skyldnerforhold. Derved kan firmaet du skylder penge, registrere dig med det samme.

Beløbet skal være over 1000 kr

Du skal skylde over 1000 kr til en kreditor, hvis du skal registreres i det åbne register. Skylder du mindre end 1000 kr, dog over 200 kr, så kan du blive registreret i det lukkede register, hvormed det kun er dig og kreditor der kan se din registrering

Offentlig myndighed

Er det en offentlig myndighed man skylder penge, er der dog lidt andre beløbsgrænser og regler for registrering. Her skal det skyldige beløb være over 7500kr og der skal gå 4 uger fra advarslen om registreringen til registreringen rent faktisk træder i kraft.

Når disse krav er opfyldt, så vil det være muligt for firmaet at få dig registreret i RKI. Hvis du bliver registreret, vil du herefter modtage et brev fra Experian, som er det firma der driver/ejer RKI. Her vil der stå hvorfor du er optaget i RKI, og hvordan du kan komme ud af RKI igen.

Husk hvis du er uenig i din registrering, kan du altid bede RKI om at fjerne dig igen, men så bliver det op til en domstol at se på om du skyder penge eller ej, og i givent tilfælde hvor meget du skylder. Taber du her sagen, kan det komme til at koste dig yderligere penge, det du som taber af sagen oftest kommer til at betale for sagens omkostninger.

Hvordan kommer du ud af RKI?

 

Se Tim fortælle om hvordan du kommer ud af RKI

RKI står for Riebers Kredit Information, og er et kartotek der bruges af firmaer, som har tilkøbt sig adgang, til at se om du skulle være registreret som en dårlig betaler. Dette gør de forskellige firmaer oftest brug af, når det handler om at du skal stifte ny gæld, eller have en eller anden form for kredit hos dem. 

Der findes 3 måder at komme ud af RKI på.

Men det kan være en god løsning at benytte sig af, da det kan være vejen frem for dig at få en fremadrettet bedre økonomi.

Betal hvad du skylder

Du kan betale det skyldige beløb. Ret simpelt, og så alligevel ikke, for der er jo en grund til at du er blevet registreret, og det var fordi du ikke kunne betale din regning. Beløbet kan også være ret stort, så det ikke bare sådan lige er til at betale på en gang, se her under punkt 3, hvordan du så skal gøre.

Vent 5 år

Du kan vente i 5 år. En registrering i RKI kan maksimalt vare i 5 år. Er det i det lukkede register, så vil det maksimalt være 2 år du står som registreret. Når du automatisk bliver slettet efter 5 (2) år, så er det kun registreringen der bliver slettet. Beløbet du skylder vil altså ikke forsvinde, der er tilmed med garanti løbet renter på i mellemtiden. Fordelen ved at vente de 5 år til registreringen udløber, er at den kreditor (firmaet du skylder penge) ikke kan registrere dig igen for det samme forhold 2 gange.

Aftale med din kreditor

Den 3. ting du kan gøre, er at forsøge at lave en aftale med din kreditor. Kreditor er det firma du skylder penge. Dette kan være enormt svært at få gennemført, da firmaet jo tidligere har forsøgt at få dig til at betale, og sikkert også til at indgå en frivillig afdragsordning. Men er firmaet indstillet på at give det et forsøg mere, så kan det jo også være til deres fordel, for så er der da chance for at de får deres penge igen. Lykkedes det dig at overtale dem til at lave en afdragsordning, vil det langt hen ad vejen være på deres vilje, og derfor vil de som oftest kræve stor indsigt i din private økonomi, så de kan vurdere om afdragsordningen er relevant eller ej.

Vil du have en bedre økonomi?

Der findes mange måder at forbedre sin økonomi på, og nogle måder er måske bedre end andre, eller nok snarere mere relevante.

En af de bedste måder er at få et overblik over sin økonomi på, er at få lavet et budget hvor alle indkomster og udgifter bliver påført. Et rigtig godt sted at starte vil være at finde et budgetskema der passer til dine krav, her kan du med fordel se mere her. Her kan du læse om hvordan du kan bruge et budgetskema, og du får også andre gode råd til hvad du kan gøre. Vi har krydret det lidt med nogle videoer, hvor du kan se brugen af et budgetskema.

I bund og grund handler det om at skabe gennemsigtighed i din økonomi, dette giver et helt klart overblik for dig, så du ved hvordan du bruger dine penge gennem måneden. Dette overblik vil være med til at du bedre kan se hvor du kan spare, eller hvordan du skal spare op til hver måneds betalinger.

Ideen med at du får overblik over din økonomi, giver dig også mere energi i hverdagen. Økonomi er en af de hyppigste årsager til søvnløshed, og forskellige former for sygdomme der kan være helbredsnedsættende . Du kan også se om du kan finde et RKI lån hos os.