Bådforsikring

Der er ikke nogen regler for at du skal have en forsikring på din båd, men er uheldet ude,

så kan det blive en meget bekostelig affære for dig. Det vil vi sætte fokus på i denne artikel om bådforsikring.

 

Er man til havet og bølgernes brusen, så findes der vel næppe noget mere behageligt at ligge på sin båd

mens solen skinner på fuldt drøn, så læs mere her om hvordan du forsikre dig selv på den bedste måde

Hvilke regler er der egentligt for forsikringer ang en båd, og hvilke forsikringer vil være en rigtig god ide at have med sig? Det vil Ecomia.dk vise dig i den følgende artikel. Læs her og blive klogere på hvad du bør vælge at have med dig ud på havet, i tilfælde af det skulle gå galt derude.

Brian Mattsson

Forsikring til din båd

Som med mange andre køretøjer, så er der 2 typer forsikringer. Ansvarsforsikring, og kaskoforsikring.

Ansvarsforsikringen

Den dækker for de skader du får lavet på andre personer eller materielle skader. Den dækker ikke dig selv eller din båd. Ansvarsforsikringen er i modsat til for eksempel en bil ikke lovpligtig at have. Faktisk kan man sejle uden en forsikring, dette er der ikke nogen lov der fortæller dig du skal have.

Ansvarsforsikringen er også den billigste forsikring, men også den der dækker klart mindst. Den dækker kun det allermest nødvendige, undtaget dig selv, og din båd.

Kaskoforsikringen

Her bliver din båd og dig selv også indbefattet af dækningen, samt at den også dækker de områder en ansvarsforsikring dækker. Lidt mere specifikt, så er der nogle generelle ting som alle forsikringsselskaber, hvor der kan købes bådforsikringer, tilbyder ved tegning af en forsikring.

  • Skader på båd og udstyr – oplever du stranding, grundstødning, kollision, brand, hærværk eller hvis båden synker eller kæntre.
  • Hvis båden er placeret i et bådstativ for opbevaring, og vælter, eller hvis der opstår skader i forbindelse med søsætning eller optagning.
  • På land: Tyveri af båden og fastmonteret udstyr, dog ofte reguleret med en højeste sum.
  • I vandet: Tyveri af båd eller udstyr, sejl, motor eller instrumenter.
  • Op til 10% af forsikringssummen kan man få erstattet personlige ejendele
  • Overnatning i udlandet, hvis din båd bliver skadet, når du er afsted
  • Retshjælp: Dækker advokatudgifter m.m., hvis du bliver sagsøgt eller sagsøger andre.

Det er ret nemt at overskue hvad en ansvarsforsikring IKKE dækker, men det kan måske være lidt mindre gennemskueligt hvad en kaskoforsikring IKKE dækker. Men det har Ecomia.dk klar til dig her:

  • Skader forårsaget af is, sne eller frost
  • Sejl og kalecher, der blæser i stykker
  • Skader på usødygtige både
  • Ting, som normalt ikke er ombord under sejlads – fx vinterpresenning og vinterstativ
  • Skader under motorbåds- og vandskiløb

 

 

At have de rette forsikringer der dækker dig i størst muligt omfang er meget vigtigt.

Tilvalgsforsikringer

Som med så mange andre forsikringer, kan du også med en bådforsikring tilkøbe dig nogle tilvalgsforsikringer. Her kan der også være god ide at sætte sig ned og finde ud af hvilke forsikringer, men helt sikkert bør med sig, inden man lægger fra land. Er man først kommet afsted, og skaden/ulykken opstår, så er det for sent at gøre noget ved det, og den eneste der er til at betale for skaderne, er dig selv.

Du kan se her hvad nogle af tilvalgsforsikringerne er. Det kan dog variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.

Sejlerulykkesforsikring

Den dækker dig og dine gæster ombord, hvis der skulle opstå skader, der gør at man får konstateret en méngrad på 5% eller derover. Den dækker også hvis en person ombord omkommer og efterlader sig ægtefælle/børn.

Her hjælper den også med udgifter i forbindelse med begravelse.

Sejlads hele året

En normal bådforsikring dækker perioden fra 1 april til 15 november. Her kan man så tegne en tilvalgsforsikring der dækker hele året. Præcis på samme måde som med en motorcykelforsikring.

Her dækker forsikringen så bare fra 16 november til 31 marts.

Trailerforsikring

Nogle både bliver opbevaret på en trailer, eller du bruger en trailer til at tage din båd med på ferie. Her kan man tegne en trailerforsikring som et supplement til din bådforsikring. Den dækker så alle udefrakommende skader på din bådtrailer, og er du i udlandet med din båd på din bådtrailer, så kan du rekvirere vejhjælp gennem denne forsikring.

Fælles for alle typer bådforsikringer eller tilvalgsforsikringer er at de ikke dækker hvis du har deltaget i et motorbådsløb, eller vandskiløb. Dette skal man lige være opmærksom på hvis man har disse lyster. Tjek op med dit forsikringsselskab om hvad der kan lade sig gøre hvis du skulle have de lyster til den slags sport.

Hvad er prisen på en bådforsikring

Som med stort set alle andre forsikringer, så er det et rigtigt godt spørgsmål, som der ikke er noget fast svar på. Der er flere faktorer der spiller ind på prisen. Nogle af dem kunne være:

  • Værdi
  • Type af båd
  • Forsikringsselskab
  • Dækning

Værdien af båden har stor indflydelse på præmien på din forsikring. Det er jo ikke nogen billig fornøjelse at have båd. Og både er generelt dyre at anskaffe sig. Derfor ender det også med at forsikringsselskaberne må punge ud med store summer, hvis en båd skal erstattes.

En anden faktor er hvilken type båd du ejer. Præcis som med en bilforsikring, så kommer prisen an på hvor mange kræfter båden har, og hvilket formål båden er designet til. Man kan godt have en båd men mange hestekræfter, men den kan ikke sejle ret stærkt. Til gengæld er den så meget tung, og kan forsøge store skader hvis den påsejler noget.

Et forsikringsselskab der ikke har den store erfaring med bådforsikringer, men sælger dem alligevel, vil typisk også have mere for deres forsikringer end andre der har mere erfaring i dette.

Den sidste ting vi har taget med her, som kan have indflydelse på prisen for din bådforsikring, er hvilken type dækning du gerne vil have. Jo mere dækning du vil have, jo dyrere bliver den samlede forsikring så også.

Vi anbefaler

Ecomia.dk anbefaler dig at sikre dig bedst muligt inden du tager afsted på den første tur. Når man er på vandet, er der bare så få muligheder for redning, sammenlignet med hvis du var på landjorden. Man kan ikke bare læbe væk fra en brændende båd. Man kan selvfølgelig springe i vandet, men det er jo også begrænset hvor lang tid man kan ligge der og flyde rundt. Sørg derfor altid for at have alting klaret inden du tager afsted. Det gælder både med forsikringer, og det udstyr der kan hjælpe dig i en nødsituation.