Leasing
Det er blevet meget populært at lease biler. Derfor vil det også primært i denne artikel handle om hvordan man leaser bil, og hvilke forhold der gør sig gældende og hvad man skal være opmærksom på.
Der findes mange former for leasing af en bil, og her prøver vi at komme lidt mere i dybden med hvad hver enkelt form for leasing vil betyde for dig. Men hvad er det lige at leasing egentligt betyder? Det starter vi med at se nærmere på.
Hvad betyder leasing?
Når man snakker ordet leasing, så er det et engelsk ord, og direkte fundet i den danske ordbog, betyder leasing at leje eller udleje noget. Så det må i det her tilfælde, hvor vi har sat fokus på at lease en bil, være meget rammende for det ord. Leasing dækker både dig som vil lease en bil, og for den der vil lease dig en bil.
Men hvorfor er leasing blevet så populært hos de danske bilejere?
I bund og grund er det et meget simpelt svar. Du sparer mange penge, og du har stort set ingen vedligeholdelse på bilen du selv skal finansiere, hvis din leasingkontrakt er skruet rigtigt sammen.
Når man leaser en bil, så bliver der ikke betalt den fulde registreringsafgift af bilen. Når du almindeligvis køber dig en ny bil, så betaler du bilens pris, hvilket inkluderer registreringsafgiften.
Når du leaser en bil, så er det kun registreringsafgiften for den periode du leaser bilen, som du betaler for. Sagt på en anden måde. Når du køber en ny bil, så har den allerede tabt værdi når du kører ud fra forhandleren, denne værdi får du aldrig igen. Leaser du bilen, så undgår du dette tab.
Hvad er fordelen ved at lease en bil?
Hvis man får skruet den rigtige kontrakt sammen hos et leasingsfirma, så indeholder den ofte vedligeholde på bilen. Derved slipper du for at have ekstra penge op af lommen, hvis der er noget der skal udskiftes, eller vedligeholdes på bilen i den periode du har leaset bilen i. Når man så skal aflevere bilen, er der også her forskellige måder det bliver gjort på. Nogle kontrakter er skruet sådan sammen at bilen skal gennemgå et uvildigt eftersyn, og her er det dig der skal betale for det der skal udbedres. Andre kontrakter er skruet sådan sammen, at du bare kører hen og stiller bilen, efter din leasing periode er færdig.
En af de største fordele med at lease fremfor at skulle købe en bil, er at du kan vælge at få en helt ny bil for nærmest ingen penge. I dag er der flere forhandlere af biler, som har leasingtilbud på deres biler. Når de kører kampagner, så kan man betaler ca. 5.000kr i udbetaling og derefter 3.000kr hver måned i hele perioden. Det kan man ikke købe en bil til for de penge, hvis du selv skal ud og finansiere den.
Tilfredse brugere +
%
Vi hjælper med leasing
%
Tilfredse Leasing brugere
Forskellen på leasing og køb af en bil
Typisk er en leasingperiode på 3 år/36 måneder. Når perioden løber ud, har man så ikke flere forpligtigelser overfor den bil mere. Det kan du derimod have hvis du efter 3 år sælger den bil du har købt. For det første, har du tabt en del penge på bilen i form af værditab. Har du været ude og finansiere bilen, så skylder du sikkert stadig nogle penge på bilen. Det dem skal du stadig betale tilbage selvom du nu ikke har nogen bil mere. Så ved køb af en bil, vil der være et noget længere efterslæb end hvis du leaser en bil.
Lad os lave et eksempel på en leasingbil og en bil som du køber.
Leasingbil:
Du betaler en udbetaling på bilen: |
4.995 kr. |
Du har en månedlig betaling på bilen (15.000km/årligt): |
3.399 kr. |
Du leaser bilen for 36 måneder. Samlet beløb. |
127.359 kr. |
Køb af bil:
Bilens værdi: |
230.000 kr. |
Fastrente lån (5,95%) i 72 mdr. Pr måned |
3992 kr. |
Samlet tilbagebetalingsbeløb. |
287.472 kr. |
Formodet salgsværdi efter 36 mdr. |
140.000 kr. |
Aktuelt beløb du betaler for bilen |
147.472 kr. |
Som du kan se, er der en prisforskel på ca. 20.000 kr. Og ydermere skal du ikke tænke på bilen mere efter leasingperioden. Det vil du skulle tænker over, hvis du har købt bilen. Når du har solgt bilen, vil du stadig skulle betale restbeløbet færdigt.
Leasing former
Der findes et væld af forskellige former for leasing. Der er både til private og til erhverv, og indenfor de 2 kategorier, er der flere typer at vælge imellem.
Privat:
Operationel leasing
Den lidt dyrere måde at lease en bil på, mens perioden løber, men du slipper for vedligeholdelse og salg af bilen efter periodens udløb. Der vil også være mulighed for at kunne opsige kontrakten før tid
Finansiel leasing
Den billigste måde at lease på. Her er kontrakten uopsigelig, og du er forpligtet til at købe bilen til en restværdi, eller sørge for at bilen bliver solgt.
Flexleasing
Flexleasing er til dig der kun vil lease for en periode af året. Det kunne være du havde lyst til en smart sportsvogn, der kun tåler solens lys. Derfor vil det være praktisk af dig kun at have en Flex leasing aftale, så du ikke betaler for den periode hvor bilen står i garagen.
Re leasing
Er for biler af nyere dato. Det kunne for eksempel være demo biler fra en forhandler. Her kan der være mulighed for at lave det der kaldes en Releasing. Men generelt set bliver udtrykket brugt i forbindelse med leasing af en brugt bil.
Erhverv:
Splitleasing
Hvis du enten har en firmabil i din egen virksomhed, og ønsker at køre privatkørsel i den, eller at du har medarbejdere som ønsker at køre privatkørsel i deres firmabil, som er leaset, så kan man lave det der hedder en splitleasing. Det handler kort sagt om at man deler regningen. Her bliver det delt op i en procentsats, af hvor meget af kørslen der er privat og hvor meget der er kørsel i forbindelse med firmaet. Her skal man så betale hver sin anpart af registreringsafgiften, ud fra den procentdel.
Mini leasing
Har du for eksempel en medarbejder der skal bruge en bil i en kortere periode, så er det her muligt at lave det der hedder en Mini leasing. Den er baseret på meget korte perioder, dog typisk minimum en måned.
Overkørte kilometer
Ved indgåelse af en aftale om leasing af en bil, så skal man også være ret skarp på hvor mange kilometer man forventer at skal køre i den periode man har leaset bilen. Kører du for mange kilometre i forhold til det aftalte, så koster det nogle gange rigtig mange kroner pr ekstra kilometer du har kørt ekstra. Så det kan hurtigt blive en ret dyr fornøjelse.
Omvendt, hvis ikke du kører alle de kilometer som du har lavet kontrakten på, så kan man være heldig at få nogle penge tilbage, men det er langt fra hver gang at dette sker.
Men jo mere og mere populariteten stiger for at lease en bil, jo større bliver konkurrencen mellem forhandlerne også. Dette er helt klart til forbrugerens fordel, og det skal man selvfølgelig udnytte når man har en leasingaftale.
Når bilen leveres retur, så bliver den gennemgået for skader og buler, og her har man ofte hørt om nogen som har måttet betale en ret stor ekstra regning.
Fordele vs ulemper
Fordelen ved at lease en bil kan være mange, og sidste ende kan det også være at du rent faktisk har sparet penge i forhold til at købe en bil. Når du leaser en bil, er der dog en række fordele, som man ikke kan se sig uden om. Du kan oftere skifte din bil end hvis du selv køber den. Service er inkluderet i leasingaftalen. Du kan også lave serviceaftale på den bil du køber fra ny, men her er det så et ekstra beløb du skal betale. I leasingaftalen er det inkluderet.
Du slipper for at skulle bruge energi på at mugge over et værditab på den bil du har købt. Når du er færdig med leasingperioden, så stiller du bare bilen, og så hører du ikke mere til det. Hvorimod værditabet på den bil du købt, kan plage din økonomi i flere år efter du har solgt bilen. Så det er bare penge lige ud af vinduet.