Indboforsikring

En af de vigtigste forsikringer til dig. Her skal du absolut ikke gå på kompromis. Få den komplette guide til hvordan du holder dig og din familie bedst muligt beskyttet af en indboforsikring.

Når du skal til at købe hus, eller leje en bolig, så er der nogle ting der ikke kan undgås at komme med i budgettet. Det er selvfølgelig dit eget valg, men det kan koste dig enormt dyrt hvis du undlader at tage det med i dit budget.

Her er det en indboforsikring vi taler om, og i den forbindelse vil vi på Ecomia.dk hjælpe dig på vej at træffe den rigtige beslutning om hvilken dækning du skal have.

Udfyld ganske enkelt formularen oppe i toppen af teksten, herefter vil du modtage 3 tilbud fra forsikringsselskaber, som du frit kan vælge i mellem.

Brian Mattsson

 

At have de rette forsikringer der dækker dig i størst muligt omfang er meget vigtigt.

Hvem er dækket af en indboforsikring

Indboforsikringen dækker alle der er registreret som boende på adressen, samt udeboende børn under 21 år. Det vil sige at tegner du en indboforsikring, så er alle dem som bor på adressen dækket af forsikringen, man behøver ikke være gift, eller registreret partner.

Så det er underordnet om det er dine børn, dig selv eller sågar dine delebørn der forvolder en skade, så dækker forsikringen alligevel.

Registreret i folkeregistret

Det eneste der er vigtigt, er at den der forvolder skaden, skal være registreret i folkeregistret, som værende boende til den adresse hvor forsikringen er tegnet. Ellers dækker forsikringen ikke. Er det et barn som er legekammerat til et af dine børn som forvolder en skade, så er det barnets forældres indboforsikring der dækker skaden hos dig.

Nogle forsikringsselskaber kalder deres indboforsikring for en familieforsikring, og det kan der også være en god grund til. Men uanset hvad det hedder, så er det vigtigt at man læser alle betingelserne igennem inden man tegner forsikringen. Har man først tegnet den, så fanger bordet, og man kan ikke bagefter komme og sige ”jamen det troede jeg, jeg var dækket af”.

Kig på jeres behov inden i tegner forsikringen

Det kan være en rigtig god ide at finde ud af hvilke behov man har og hvilke tilvalgsmuligheder en forsikring kan give jer. Det kan være nogle i husstanden har dyre elektronik genstande, og der derved er brug for udvidet elektronikdækning, eller det kan være at man har brug for udvidet dækning på cykler. Måske skal man også lige kigge på hvilke hobbyer man har, om det eventuelt er noget kan dækkes af forsikringen ved et tilvalg.

Noget som man også skal være opmærksom på inden man tegner en forsikring, er forsikringssummen. Dette er en meget svær øvelse at gøre, for du skal forestille dig at alt er brændt, og du skal ud og købe helt nyt igen. Det er denne sum, man kalder for forsikringssummen, og er den sum du vil få udbetalt i forbindelse med at alle dine ejendele er brændt eller stjålet.

Er det den rigtige størrelse på selvrisikoen?

Selvrisikoen hænger meget sammen med præmien. Jo højere selvrisiko du betaler ved en skade, jo lavere er præmien. Og omvendt jo lavere selvrisiko, eller slet ingen selvrisiko, øger præmien.

Førhen var det sådan at man kunne stige i præmie, hvis man lavede for mange skader. Det vil sige at man var inddelt i nogle klasser, som man efterhånden som tiden gik, kravlede længere og længere op. På denne måde blev præmien mindre med årerne, men skulle du så gøre brug af forsikringen på grund af en skade, så faldt man i præmietrin, og skulle derved betale mere.

Så det er en af de ting man skal gøre op med sig selv. Hvor stor skal selvrisikoen være.

Noget man skal tænke på når man vælger sin selvrisiko, er om det er muligt for en at have størrelsen på selvrisikoen klar til den dag man er uheldig og forvolde en skade der kræver at selvrisikoen bliver udløst.

Hvad dækker en indboforsikring?

Som tidligere skrevet, så dækker en indboforsikring alle der har deres folkeregister adresse på den bopæl som forsikringen er tegnet over.

Hvis man skal se på hvad forsikringen dækker, så kan man overordnet sige at den dækker vandskade, brandskade, tyveri og røveri. Derudover dækker den også hvis du har skade på nogle af dine ejendele.

Noget man skal holde sig for øje, er at man ikke kan gå ud og købe nyt fjernsyn til 10.000kr og så forvente at du skal have det samme i erstatning 5 år efter. På det tidspunkt er afskrivningen så stor på elektroniske apparater, at du sikkert ikke vil få en bøjet 5-øre for det.

Specielle værdier og genstande

Dit indbo inddeles i flere kategorier for at afgøre værdien og affekten af dem

Kategorierne er:

  • Almindeligt indbo
  • Særligt indbo
  • Særlig private genstande.

Almindeligt indbo

Når man skal beregne værdien af det alminelige indbo, som man forventer at de fleste familier er i besiddelse af, så regner man værdien med 3000kr pr kvadratmeter. Hertil kan man så i nogle forsikringsselskaber, tegne udvidet forsikring på nogle rum, hvis man mener man har mere værdi i det pågældende rum, end beregningen viser. Tal derfor med din forsikring omkring det.

Det almindelige indbo er

  • Møbler
  • Tæpper
  • Tøj
  • Sko
  • Bøger
  • Legetøj
  • Køkkenudstyr
  • Cykler og lignende

Særligt indbo

Når man snakker særligt indbo, så er der et væld af elementer der indgår i listen.

  • Antikviteter
  • Mobiltelefoner med tilbehør
  • Ure
  • Pelse og pelsværk, skind og skindtøj
  • Musik afspillere, plader, cd’er og andet udstyr
  • Tv-udstyr, herunder fladskærme, dvd-afspillere og tilbehør til dette
  • Kamera, kikkerter og andet fotoudstyr
  • IT-udstyr herunder computere, printere og kopimaskiner
  • Radioamatørudstyr og walkie-talkies
  • Musikinstrumenter
  • Ægte tæpper
  • Kunstværker, malerier og lignende
  • Våben og ammunition
  • Spiritus og vin
  • Spille konsoller
  • MP3 afspillere
  • GPS-udstyr

Særligt private genstande

Den sidste kategori er ikke så omfattende, men til gengæld gemmer der sig nogle af de dyre ting her.

  • Smykker
  • Genstande hvis værdi hovedsagligt skyldes at de er lavet af guld, sølv eller platin
  • Mønt- og frimærkesamlinger

Har man mange ”Særligt private genstande”, så skal man vide at dækningen af ”særligt private genstande” højest kan udgøre 10% af forsikringssummen. Har man flere værdier end det, skal der tegnes udvidet forsikring.

Dette dækker din indboforsikring også

Der findes faktisk op til flere ting som din indboforsikring dækker. Og det er helt uden at folk ved det. Den eneste måde man kan finde ud af det på er ved at læse sin forsikringspolice nøje igennem, og her er det ikke engang sikkert at det fremgår helt tydeligt.

Men der findes faktisk områder, hvor man ikke tænker på at ens indboforsikring vil dække.

Her er en liste med et udpluk af de områder hvor du også kan få hjælp af forsikringen, i tilfælde af uheldet skulle være ude.

1. Nedstyrtning af eller fra luftfartøj.

Skulle det utænkelige ske at du får uventede gæster i form af en luftballon, eller vragdele fra et fly, der beskadiger dit hus, så dækker din indboforsikring.

2. Ugifte, udeboende børn under 21 år.

De er stadig dækket af din indboforsikring, selvom de ikke er folkeregister, registrerede på din adresse. Der kan dog være flere forskellige aldersgrænser hos de forskellige forsikringsselskaber. Eneste betingelse er at dit barn ikke lever i et fast parforhold, eller har fastboende børn hos sig.

3. Tyveri af småbåde.

Ved simpelt tyveri af småbåde der ikke er større end 5,5 meter i længden, så er der hjælp at hente. Flere forsikringsselskaber dækker nemlig dette ved hjælp af din indboforsikring. Dette gælder også hvis båden ikke ligger i nærheden af dit hjem. Det gælder dog ikke tilbehør til båden, som for eksempel mast, åre, sejl eller påhængsmotor.

4. Ny og gammel bolig.

I forbindelse med flytning fra en bolig til en anden, så dækker din indboforsikring også. Den dækker både den nye bolig fra indflytningsdatoen, men den dækker også den gamle bolig i 1 måned. Nogle forsikringsselskaber dækker helt op til 3 måneder.
Så sker der skade på ting du har efterladt i din gamle bolig, så frygt ikke, der dækker din forsikring alligevel.

5. Skader på kæledyr.

Det er ikke kun mennesker som en indboforsikring dækker. Den dækker også din hund, kat eller andet godkendt kæledyr, som bliver skadet som følge af brand eller indbrud.

6. Medbragte ejendele til telt og campingvogn.

Har du medbragt ting til din campingvogn, beboelsesvogn eller telt, som bliver stjålet ved simpelt tyveri, dækker din indboforsikring. Men den dækker kun hvis forsikringstageren overnatter i camping-/beboelsesvogn eller telt. Dog dækker forsikringen ikke hvis der er tale om kontanter eller smykker.

7. Medbragte ejendele til fritidshus.

I perioden fra 1. april til 31. oktober dækker forsikringen medbragte ejendele i dit fritidshus. Er det udenfor perioden, gælder det kun almindeligt privat indbo, og kun det der er lukket inde i fritidsboligen.

8. Bagage på rejser.

Mange rejsende er ikke klar over at der i deres indboforsikring er inkluderet bagageforsikring. Privat indbo er forsikret under rejer, og midlertidige ophold i udlandet, der ikke overstiger 3 måneders varighed. Læs dog dine forsikringsbetingelser inden du rejser, så du præcist ved hvordan du er forsikringsdækket. Det kan også være du har behov for en ekstra rejseforsikring.

9. Ødelagt tøj i vaskemaskinen.

Får du teknisk svigt på en vaskemaskine, så dækker din indboforsikring også.

10. Havegrill og havemøbler.

Selv om det står udenfor, dækker indboforsikringen også, hvis din havegrill, havemøbler og andre ting, der er beregnet til udendørs brug, bliver stjålet fra terrassen eller haven på din folkeregisteradresse. Indboforsikringen dækker i dette tilfælde simpelt tyveri – altså, behøver tingene ikke at have været låst inde.

Hvad dækker en indboforsikring ikke.

Ligesom der er en række ting som er dækket, så er der selvfølgelig også en række ting som ikke er dækket. Det er værd at vide, og derfor har vi listet nogen eksempler. Den endelige dækning bliver altid afgjort af policen for den gældende forsikring, og der kan derfor være udsving.

1. Uforsvarlig opbevaring

Hvis du gentagne gange indmelder den samme skade, så kan forsikringen bede dig opbevare genstanden på en anden måde. Overholder du ikke det, så kan de afvise din erstatning for misligholdelse og uforsvarlig opbevaring.

2. Tabte eller glemte ting

Taber du din telefon eller glemmer den et sted, så dækker forsikringen ikke.

3. Skader forsaget af dit kæledyr

Har din hund eller kat ødelagt noget af dit indbo, så dækker forsikringen heller ikke. Hvis det er hos naboen at dit kæledyr har forvoldt skade, eller det er på et andet menneske, så dækker den lovpligtige ansvarsforsikring du skal have på dine dyr.

4. Tyveri af tilbehør til bilen.

Får du stjålet dine vinterdæk der var låst inde i dit skur, så dækker din indboforsikring ikke. Derimod dækker din kaskoforsikring på bilen, men her kan du støde på en udfordring, da selvrisikoen ofte er ret høj, og det dermed ikke kan svare sig.

5. Pludselige skader kan kræve tillægsforsikringer

En af de ting man skal være opmærksom på, når man skal have sig en indboforsikring, er hvilke ting som den IKKE dækker. Alt det den dækker er jo helt fint, men det den ikke dækker kan jo blive et problem økonomisk for dig. Derfor skal man ikke springe så let henover tilvalgsmulighederne. Her kan der nemlig ligge nogle gode tilvalg, for små penge.

Det er ikke alle forsikringsselskaber der dækker pludselig opstået skader, som følge af for eksempel gennemtræk i huset, hvor der er noget som falder ned og går i stykker. Det kunne være en meget dyr vase, eller et tv der falder ned af væggen. Sådan noget kan være en del af en tilvalgsforsikring, og derfor er det en rigtig god ide at læse dem igennem. Og det skal gøres inden man køber den endelige forsikring.

Uheld og skader kan også blive betragtet som grov uagtsomhed, og der kan forsikringsselskabet også vælge at sige at det vil de ikke dække.
Har du for eksempel haft et krus kaffe stående på armlænet af din sofa mens du sad og hyggede dig med en bog, og du ved et uheld får væltet kaffen ned i sofaen, så kan forsikringen afslå erstatningen fordi det var grov uagtsomhed.

Dette var et lille udpluk af de ting som det ikke er alle indboforsikringer der dækker. Listen er meget længere, og derfor er det så vigtigt at få læst det hele igennem. Og vil du sikre dig helt maksimalt, så enten skriv eller ring til dit forsikringsselskab, og få svar på om hvilke ting der er inkluderet i din indboforsikring.

Vi anbefaler

Ecomia.dk anbefaler dig at du skal have en indboforsikring. Den skal indeholde de tilvalgsforsikringer som passer til dig og din familie. Gå ikke på kompromis med nogle af tilvalgsmulighederne, prøv også gerne at være forudseende. Tænk nogle tanker om hvilke scenarier du kan komme ud for. Specielt dem hvor det kunne være rart at være dækket af forsikringen.

En af de ting der er meget vigtige, er størrelsen af forsikringssummen. Det vil blive en dyr affære for dig hvis du kun har 300.000 kr. i forsikringssum, men dit indbo udgør en sum på det dobbelte eller mere. Resten vil du i så fald selv skulle til lommerne for at finde.

Brug tiden til at finde den rigtige indboforsikring til dig, den kan i den sidste ende redde dig for mange tusinde kroner.