Hvad er en a-kasse?

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, hvilket for de fleste har været en bekendt faktor i deres lange arbejdsliv. Det er de færreste der ikke har prøvet at stå uden job, og her kommer a-kassen så ind i billedet. Har man været medlem af en fagforening, så vil der i de fleste tilfælde også være tilknyttet en a-kasse. Man kan selv vælge om man vil stå både i fagforening og a-kasse samtidigt, eller om man kun vil stå i en af dem.

I denne artikel vil Ecomia.dk fokusere på a-kasser og deres virke, vil du vide mere om fagforeninger, så kan du med fordel læse mere her.

Hvordan bliver man medlem af en a-kasse?

Der er ikke noget problem i at blive medlem af en a-kasse. Det er bare og finde ud af hvilken man selv tænker vil være den bedste for en. Der har i Danmark, siden 2002 været frit fagforeningsvalg, og dermed også frit a-kasse valg. Dengang det blev vedtaget at der skulle være frit valg, var det fordi mange følte sig bundet af at nogle kontingenter var højere hos nogle end de var hos andre. Dengang var det meget opdelt så at var man for eksempel smed, så var det Dansk Metal man hørte under. Det har lovændringen i 2002 ændret på. Dog har mange stadig en tilknytning til den fagforening/a-kasse, som de har været medlem af i mange år.

Hvis ikke man ønsker at blive medlem af en fagforening, så er det meget vigtigt at være medlem af en a-kasse. Dette kan være hele dit økonomiske eksistensgrundlag, du betaler til her, mens du stadig går på arbejde. Skulle uheldet være ude at du en dag stod uden job af den ene eller den anden årsag, så har du i din a-kasse et økonomisk grundlag for stadig at kunne betale sine terminer og afdrag. Når man bliver arbejdsløs, og man samtidigt er betalende medlem af en a-kasse, så bliver man det man kalder for en dagpengemodtager, eller at man får sin understøttelse. For at blive dagpengemodtager er der en række krav der skal opfyldes inden man kan få sin understøttelse.

Hvordan bliver man dagpengeberettiget?

En a-kasse er noget man selv betaler til mens man er på arbejdsmarkedet. Det skal opfattes som en slags forsikring. Der er flere krav til hvornår at man er det man kalder dagpenge berettiget. Der findes også forskellige størrelser af udbetalinger man kan få, men dette afhænger af dit tidligere arbejde.

I 2017 kom der nye regler for hvordan man kan blive dagpengeberrettiget.

Har man ikke modtaget dagpenge før, så skal man inden for de sidste 3 år have tjent 2238.348 kr som samlet indtjening. Her gælder både A- og B-indkomst. Denne indtjening skal du opnå for at blive fuldtidsforsikret. Hvis du tjener under det, men over 152.252 kr., så kan du blive det der hedder deltidsforsikret.

Har man modtaget dagpenge før, så er det nogle andre regler der er gældende. For at blive det der hedder fuldtidssikret, så skal man arbejde 1924 arbejdstimer på en periode på 3 år. Er man kun deltidsforsikret, så hedder det 1258 arbejdstimer fordelt på 3 år.

Herudover skal man være medlem af en a-kasse i minimum 12 måneder før arbejdsløsheden indtræffer.

Herunder kan du se en tabel der viser hvor meget du er berettiget til. Tabellen er lånt med tilladelse fra Min A-kasse.dk

Satser for 2018

MaksimumsatserForsikringsformPr.måned kr.Pr. år kr.
DagpengesatserFuldtid18.633223.596
Efterlønssats Fuldtid 100 % 18.633223.596
Fuldtid 91 % 16.956 203.472
Dimittend med forsørgerpligt, fuldtid 15.279183.348
Dimittend uden forsørgerpligt, fuldtid 13.323159.876
Deltid 12.422149.064
Deltid 100 % 12.422 149.064
Deltid 91 % 11.304135.648
Dimittend med forsørgerpligt, deltid 10.186122.232
Ungesats: 50 % Fuldtid9.317 111.804
Dimittend uden forsørgerpligt, deltid 8.882106.584
Deltid 6.21174.532
Mindstesatsen: 82 %  Fuldtid15.279183.348
Arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse (G-dage) Hel dagpengegodtgørelse  860 pr. dag
- betales af arbejdsgiveren for de første 2 ledighedsdage Halv dagpengegodtgørelse 430 pr. dag
Omregningssatsen pr. 1.januar 2018 235,60 kr. pr. time
Skattefri præmie (max. 12 præmieportioner) Fuldtid: 13.416
Deltid: 8.944

Du skal ikke selv holde øje med hvor mange timer som du har arbejdet, det indberetter din arbejdsgiver hele tiden, så man i din skattemappe kan se hvor meget du har arbejdet, og i hvilken periode du har været ansat. Dette bruger a-kassen så til at regne ud om du er deltids- eller fuldtidsforsikret. For også at afgøre om du er deltids- eller fuldtidsforsikret, så har din tidligere løn også en indvirkning på dette. Dette kan du også læse ud af tabellen.

Hvor lang tid kan man være dagpengeberettiget?

Når man starter sin dagpengeperiode, så er man berettiget til en periode på 2 år til at få dagpenge i. Denne 2-årige periode kan ligge inden for en periode på 3 år. Det vil sige at kommer du kortvarigt i arbejde, mens du er på dagpenge, så skubber det perioden.

Eksempel:

Har du gået ledig i 1 år, og får arbejde i 3 mdr, for derefter at komme tilbage på dagpenge, så har du en samlet periode på 2 år 3 mdr, hvor du kan modtage dagpenge.

Den periode kan forlænges, hvis man under dagpengeperioden, har været længerevarende syg, eller ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kaldes en referenceperiode, og for at kunne gøre brug af denne, så er der et af følgende punkter, man skal kunne falde ind under:

  • Hvis du er længerevarende syg (mere end 6 uger)
  • Hvis du bliver syg i forbindelse med graviditet
  • Hvis du skal passe dit handicappede barn
  • Hvis du skal passe et nærtstående familiemedlem der ligger for døden, og som ønsker at dø i sit eget hjem.
  • Hvis du skal på barsel

For at optjene ret til en ny periode på dagpenge, skal man så igen arbejde 1924 arbejdstimer indenfor en periode på 3 år, for at blive fuldtidsforsikret eller 1258 arbejdstimer for at blive deltidsforsikret. I de perioder du ikke har arbejde, får man så ingenting fra a-kassen, men skal så på kommunen for at se om man kan få kontanthjælp gennem dem.

Udbetaling af Dagpenge

Når man er dagpenge berettiget, så var det sådan indtil for kort tid siden, at man fik sin dagpenge beregnet på det man kaldte 4 og 5 ugers perioder. Dette er ikke tilfældet mere, nu får man sine dagpenge månedsvis som bagudbetalt. Når man får sine dagpenge, bliver de indbetalt på ens Nem-konto, som man har oplyst. Perioden bliver beregnet pr dag, så hvis man er blevet ledig midt på måneden, så bliver dagpengene beregnet i den periode man har været ledig. Det samme gør sig gældende hvis man får arbejde i løbet af en måned.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

For at kunne opretholde sin berettigelse til dagpenge, så skal man i dagpengeperioden stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Her er dog undtaget de førnævnte forhold, der gør at du kan komme ind under referenceperiode.

Men hvorledes menes der når man siger man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For at a-kassen og kommunen kan beslutte om du er til rådighed for arbejdsmarkedet, så skal man opfylde nogle krav mens man går ledig.

  • Man skal være aktivt jobsøgende. Det vil sige der skal søges 2 stillinger om ugen.
  • Man skal være tilmeldt jobcentret.
  • Du skal have et aktivt CV på jobnet.dk. Her får du også jobforslag, som skal kontrolleres mindst hver 7. dag.
  • Du kan ikke holde ferie, med mindre det er på feriebevis gennem din a-kasse. Du skal også have fast bopæl i Danmark.
  • Du skal kunne tage arbejde med meget kort varsel.

De jobs som du skal søge, behøver ikke kun være relateret til de kompetencer som du er i besiddelse af, og geografisk er der heller ikke nogen begrænsninger, med mindre du kan bevise at det ikke rentabelt for dig, eller at du ikke kan få det til at hænge sammen med familielivet, på grund af den lange transporttid.

Hvad kan en a-kasse hjælpe dig med under ledighedsperioden.

Da en a-kasse betaler dig mens du går ledig, er du jo en udgift for a-kassen. De har selvfølgelig en stor interesse i at få dig så hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen som muligt. Derfor hjælper a-kassen dig også med at kunne dygtiggøre dig gennem kurser, men for at kunne få ret til at deltage på nogle af de kruser, er der også her nogle krav til det.

Man kan få op til 6 ugers betalt kurser i ledighedsperioden,

Men der er en række krav til dette.

  • Det skal være inden for de første 13 måneder af ledighedsperioden, ellers bortfalder tilbuddet.
  • Har du et uddannelsesniveau som ligger over det respektive kursus, vil du heller ikke få lov at deltage.
  • Du skal selvfølgelig være dagpengeberettiget for at kunne opnå betalte kurser af din a-kasse.
  • Kurset må ikke overstige perioden for at du har været ledig i 13 måneder. Det vil sige at du senest 6 uger før du når de 13 måneders ledighed, skal have begyndt på de tilbudte 6 ugers kurser.

Udover de betalte kurser, så giver a-kassen også mulighed for at

  • Hjælpe dig med vejledning i oprettelse af CV.
  • Oprettelse af jobsøgning på jobnet.dk.
  • Være behjælpelige med hvordan man skal gøre til en jobsamtale.
  • Vejledning i forhold til hvilke uddannelser der kan bevæge dig i den rigtige retning for det job du ønsker dig.
  • Holde netværksmøder, hvor man kan møde andre i samme situation som dig.

Så som du nok kan se, så er det vigtigt for a-kassen at få dig i arbejde så hurtigt som muligt, da det koster dem mange penge at have for mange ledige.

Nyuddannet og ledig

Lige blevet færdig med uddannelse men står uden jobHvis du som nyuddannet og ledig er der her de senere år kommet nogle bedre muligheder for at komme ind under en a-kasse. Men her er der også en række krav til hvornår du kan melde dig ind i a-kassen.

  • Du skal have afsluttet en videregående uddannelse på en længde over 18 mdr. Herunder tæller ikke gymnasielle uddannelser.
  • Du skal have fast bopæl i Danmark, og skal også have ophold i Danmark.
  • Senest 14 dage efter sidste eksamen skal du melde dig ind i a-kassen. Herfra er du så berettiget til den laveste dagpengesats. Så i dette tilfælde vil det ikke være et krav at skal have et vidst antal timer, eller have stået i a-kasse i mindst 12 mdr.

I tabellen herunder vil du kunne se hvornår du er berettiget til dagpenge efter endt uddanelse.

 

Hvor længe har du været i a-kasse Hvornår kan du få udbetalt dagpenge
Hvis du har stået i a-kasse i mindst 12 mdr Med det samme
Hvis du er tilmeldt en a-kasse senest 14 dage efter sidste eksamen Med udgangen af måneden
Hvis du først bliver tilmeldt en a-kasse mere end 14 dage efter sidste eksamen Tidligst et år efter uddannelsen

Som du kan se, så er det meget vigtigt at du får tilmeldt dig senest 14 dage efter endt uddannelse, så du ikke skal optjene et helt år, førend du er dagpengeberettiget.

En anden ting der er lavet i forbindelse med at a-kasserne fik lavet om på reglerne for optagelse, når du har været under uddannelse, er at mange a-kasser tilbyder studerende at medlem gratis under uddannelsen. Så derfor er et godt råd. Meld dig ind i god tid, så vil du være økonomisk sikret efter endt uddannelse. På denne måde slipper du for at “glemme” at melde dig ind.

Supplerende dagpenge

Hvis du er ansat på deltid i en virksomhed, har du mulighed for at få suppleret dine ugentlige timer op, med det der hedder supplerende dagpenge.

Det fungerer på den måde at du har arbejde på under 29,6 timer ugentligt i en virksomhed. Her får du så suppleret op med dagpenge, så du rammer det normale ugentlige arbejdstimetal på 37 timer.

Er din arbejdskontrakt på mere end 29,6 timer ugentligt, så betegnes det som fuldtidsbeskæftigelse og dermed er du fuldtidsforsikret og kan ikke modtage supplerende dagpenge.

At få supplerende dagpenge har også sine begrænsninger. Du kan maksimalt modtage 30 ugers supplerende dagpenge, indenfor en periode på 104 uger, svarende til 2 år. Skal du optjene en ny periode, så er der nogle krav til hvordan du fornyer perioden.

Du skal indenfor 12 sammenhængende måneder have fået indberettet i indkomstregistret:

Fuldtidsforsikret:

  • Mere end 146 timer hver måned i 6 månedsindberetninger
  • Mere end 34 timer hver uge i 26 ugeindberetninger
  • Mere end 68 timer i 13 14-dagesindberetninger

Deltidsforsikret:

  • Mere end 118 timer hver måned i 6 månedsindberetninger
  • Mere end 27 timer hver uge i 26 ugeindberetninger
  • Mere end 54 timer i 13 14-dagesindberetninger

Hvad er lønsikring?

Lønsikring henvender sig oftest til dem som har en høj løn eller folk der har bundet deres løn i bolig, bil, eller andre ting man kan eje. Lønsikring er en forsikring som du selv betaler, mens du er i arbejde. Skulle det ske at du en dag står uden arbejde så er du sikret at du i en periode får den samme løn, som da du arbejdede.

Typisk er den periode du får lønsikring i 12 måneder, men der er flere der begynder at have længere perioder. Det beløb man selv betaler er differentieret efter din årsløn.

Et eksempel hentet fra Topdanmarks lønsikring er at tjener du for eksempel 40.000kr om måneden, så skal du betale knap 1000 kr måneden til lønsikring, som så sikrer dig 90 % af din løn i 36 mdr. Du kan læse mere om lønsikring her

Hvad er et jobcenter?

Et jobcenter er en organisation, som er bindeled mellem a-kasserne, den ledige og virksomhederne i lokalområdet. Da staten giver økonomisk støtte til a-kasserne, så det er vigtigt at få folk i arbejde igen, så hurtigt som muligt. Derfor har man oprettet det der hedder et jobcenter.

Så skulle man være i den situation at man er på dagpenge, så skal man være i kontakt med både sin a-kasse, som er den der udbetaler dine dagpenge, men du skal også være i kontakt med jobcentret. Det er her du får hjælp til at finde jobs, og vejledning til hvordan du kan gøre det bedre med jobansøgninger. Gennem jobcenter, så kommer man i det der hedder jobnet, og det skal man jævnligt opdatere for de jobs man har søgt.

Enhver større by har et jobcenter, som har kontakt til de lokale virksomheder. Dette skulle gøre det nemmere for jobcentret at vide hvilke virksomheder der mangler arbejdskraft. Gennem jobcentret bliver du så kontaktet, for så at kunne søge denne stilling, hvis ikke du selv har opdaget stillingsopslaget på diverse jobsøgnings portaler.

Hvorfor stå i en a-kasse?

Er det bedre at spare pengene ved ikke at stå i en a-kasse? Dette er der sikkert mange der tænker hvis økonomien ikke helt strækker til en måned. Hvis man har set ”Luksusfælden” på TV#, så har man også set at nogle af de første steder der bliver sparret, er på fagforeninger og a-kasse. Men det eneste der kan retfærdiggøre at man ikke skal betale til en a-kasse, er hvis man er sikker på at have et job resten af livet. Ellers er det altid en god ide at sikre sig selv og sin familie i tilfælde af arbejdsløshed.

Der er mange familier, som er kommet i klemme, ved at man tidligere har sparret indbetalingerne til a-kasserne. Har man ikke denne sikkerhed, så er den eneste mulighed for økonomisk støtte at gå på kommunen og se om man kan få kontanthjælp. Dette er dog langt fra at foretrække, da beløbet ikke er ret stort, og man i værste tilfælde kan få lov at betale dem tilbage, når man igen begynder at tjene penge.

Derfor er det en rigtig god ide at finde en a-kasse som passer til dine behov og sørge for at opfylde betingelserne for at få udbetalt dagpenge. Man kan aldrig vide om man en dag står uden job.

Selve indbetalingen til a-kassen er også fradragsberettiget, så det er helt klart en fordel at være medlem af en a-kasse.

Udover at være sikret økonomisk støtte ved en periode uden job, så giver det også nogle andre fordele ved at være medlem af en a-kasse. Her får du også mulighed for videre udvikling og kompetanceudviklende kurser, samt professionel hjælp til jobsøgning. Alt i alt gør dette dig til en mere attraktiv kandidat til et job.

Hvad er forskellen på a-kasserne

Når man skal vælge sin a-kasse, så er der flere aspekter der kan spille ind i valget af din a-kasse.

Herunder er der listet nogle af de ting op, som mange vil foretrække at kigge på inden de melder sig ind i en a-kasse.

Følgende emner bliver nærmere beskrevet længere nede i teksten. Kan læses ved at scrolle ned i teksten.

Pris

Der er ingen tvivl om at prisen pr måned, for et medlemsskab af en a-kasse, er noget som mange lægger mærke til. Dog skal man ikke altid vælge den billigste, for som med så meget andet, så får man oftest hvad man betaler for.

Når du skal vælge a-kasse, så er prisen selvfølgelig en faktor som er værd at kigge meget på, da det er en månedlig udgift du hele tiden skal betale for at sikre dig selv og din familie økonomisk, i tilfælde af du bliver arbejdsløs. Men det kan også give bagslag for dig hvis du vælger en billig a-kasse, som ikke giver dig de rigtige muligheder for videreudvikling af dine kompetencer.

Det ville ikke give så meget mening at vælge en kontorbaseret a-kasse hvis dit daglige erhverv er landmand. Her skal man have med i beregningerne hvilke andre ting som a-kassen kan tilbyde dig, og ikke kun prisen. Men en god a-kasse behøver bestemt ikke at være dyr, bare husk at forholde dig kritisk til de ting som a-kasserne kan tilbyde.

Noget man skal huske på, er at det også koster for a-kasserne at kunne tilbyde dig kompetenceudvikling. Det koster både i administration, men også de forskellige kurser koster penge. Derfor kan det godt betale sig at betale lidt mere i kontingent, så man får mulighed for at få nogle redskaber, der gør at man måske kan komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Branche

Mange a-kasser har et samarbejde med en fagforening, og tit har de store fagforeninger deres egen a-kasse, som ligger i samme hus som dem selv. Dette kan ofte være en fordel da man på tværs af hinanden, kan hjælpe med at få den ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Men det er som regel også de dyreste løsninger man kan vælge.

Når man skal vælge sin a-kasse, så kan det godt betale sig at kigge på hvilken branche man selv ønsker at være i.

Er man for eksempel til kontor/administrations arbejde, så er der ingen ide i at vælge en a-kasse, som varetager interesserne for tømre/murere. Tag gerne en snak med den a-kasse som du påtænker dig at vælge, og find ud af hvad de kan tilbyde dig.

Udviklingsmuligheder

Når du står overfor hvilket valg du skal tage i forhold til hvilken a-kasse du skal vælge, så kan det også være en god ide at se på hvilke muligheder denne a-kasse giver dig.

En a-kasse der primært har med for eksempel ufaglærte arbejdere, giver nok ikke de bedste muligheder for at kunne videreudvikle sig indenfor kontor/administrations faget.

Når man som ledig er tilmeldt en a-kasse, er der nogle muligheder for at kunne videreudvikle sig på nogle områder. I løbet af sin ledighedsperiode har man ret til 6 ugers betalt kursus. Dette kan bruge til at se på sine egne kompetencer og se på hvor man eventuelt kan blive bedre.

Beliggenheden af a-kassen

Er man arbejdsløs i en længere periode, så kan det godt være en fordel at tænke over hvor ens a-kasse er placeret i forhold til din egen bopæl. Da transport ofte koster en del penge, og man på dagpenge ikke har det store overskud rent økonomisk, så kan det godt være et punkt man skal tage med i betragtningen. Er man ledig har man pligt til at komme til de indkaldte møder som a-kassen indkalder dig til. Ligger din a-kasse langt væk, og det koster i form af offentligt transport, så giver det måske bedre mening at vælge en a-kasse som ligger tættere på din bopæl.

Tilvalg af fagforening.

En sidste ting man også bør kigge på når man skal vælge sin a-kasse, er tilvalget af en fagforening.

En fagforening har mange kompetencer i forhold til at hjælpe dig mod din arbejdsgiver, i tilfælde af denne gør handlinger der strider mod den gældende overenskomst, som er tegnet mellem din fagforening, og din arbejdsgiver.

Igen er det ikke så godt tænkt hvis man står i en fagforening, der har sine kompetencer indenfor kontor/administrations branchen.

Du kan med fordel læse meget mere om hvad en fagforening er, og hvad de kan hjælpe dig med her.

Hvad kan en a-kasse ellers hjælpe med

De fleste tænker måske ikke så meget over det mens de er unge, men det gør de ældre. Det er dem som indenfor en årrække skal nyde deres velfortjente otium. Her kommer a-kasserne også i spil, da de kan vejlede og råde i forbindelse med pensionsindbetalinger, og der er også a-kasser som afholder kurser i hvordan man gør, når man skal overgå fra arbejdsmarkedet til sine pensionsordninger.

Det er ikke unormalt at mange ikke ved hvordan eller hvad man skal gøre, men her er kurserne som a-kassen tilbyder, et rigtig godt redskab for dig.

Husk at holde medlemsskabet ved lige

Det er meget vigtigt at du husker at betale dit medlemsskab hos en a-kasse, ellers kan det komme til at koste dig dyrt. Specielt hvis du kommer dertil hvor du kan blive ekskluderet af din a-kasse på grund af manglende betalinger. Skulle dette ske, så skal du starte forfra, medmindre du er god til at snakke for din syge moster, og de forbarmer sig over dig.

Du skal huske på at de laver blandt andet af dine indbetalinger, så derfor er det vigtigt at du bliver ved at indbetale til dit medlemsskab