En fagforening af arbejdernes middel til at lave overenskomster og lokalaftaler med arbejdsgiveren. Der har gennem tiderne været mange slåskampe for medarbejdernes rettigheder, og det er fagforeningerne man kan takke for, at vi i dag kun har en 37 timers arbejdsuge.

En fagforening består af tillidsvalgte, som er valgt af folk på de arbejdspladser som fagforeningen repræsentere. Dette foregår som regel ved en kongres, hvor man bliver valgt ind for en periode.

Fagforeningen er som regel delt op i mange afdelinger. Hovedkonteret er som regel der hvor den daglige ledelse foregår. Herunder har man i de større byer et afdelingskontor, som repræsentere arbejdspladserne i lokalområdet. Og så er der lokalgrupperne, som er funderet på hver enkelt arbejdsplads. Alle disse enheder arbejder sammen, om at give dig som arbejder på en virksomhed de bedste vilkår. Hos fagforening er der mange muligheder. Her kan du både få juridisk bistand, men også i forbindelse med arbejdsløshed står de ved din side og giver dig nogle muligheder. Dette er i samarbejde med det der kaldes en a-kasse. Hvis du vil mere om hvad en a-kasse er, så kan du læse meget mere her.

I det næste afsnit kan du læse om hvordan fagforeningen opstod, og dens udvikling op gennem årerne her i Danmark.

Fagforeningens historie.

Danmark kan bryste sig af at være en de lande i verden der har den stærkeste fagbevægelse. Dette er selvfølgelig ikke noget som der er kommet flyvende gennem det åbne vindue, men det har krævet store mængder blod, sved og tåre.

De første arbejdsorganisationer så dagens lys i slutningen af 1840’erne.

Op gennem årerne blev flere og flere medlemmer af disse organisationer, og frem til det der kaldes september forliget, der blev lavet mellem datidens LO og DA, var der mange kampe mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne. I 1899 var det blevet så slemt at man fra maj til september endte med at lockoute halvdelen af de danske organiserede arbejdere.

Septemberforliget handler kort og godt om, at arbejdsgiverne accepterede at medarbejderne kunne organisere sig i fagforeninger, og arbejderne accepterede at arbejdsgiveren kunne lede og fordele arbejdet. Det gav også mulighed for at arbejderne kunne indlede en strejke samt at arbejdsgiverne kunne lockoute sine medarbejdere ved konflikter.

“Den danske model”

Under disse forudsætninger kunne man herefter samarbejde om at udvikle det danske arbejdsmarked. Det er populært det der i danske folkemunde kaldes for ”Den danske model”. Denne model har været afgørende for det danske arbejdsmarked, og går i alt sin enkelthed ud på at arbejdsgivere og arbejdstagere frivilligt indgår aftaler uden at staten skal blande sig.

Disse aftaler kan blandt andet være overenskomster, lønforhold, pensionsordninger og ikke mindst arbejdstidsregler. Hvis man ser tilbage i tiden på hvor man startede henne i forhold til løn og arbejdstidsregler, så er det efter hårdt arbejde fra fagforeninger, og dens medlemmer lykkedes at får nogle forhold hvor det er muligt stadig at have et privatliv, samt at man er sikret nogle pensionsforhold der gør at man kan leve som pensionist. Igennem mange år har det været med respekt for hinanden at man har indgået overenskomster (læs mere om overenskomster længere nede i teksten) og dertilhørende aftaler. Men i de seneste år er arbejdsgiverne og ikke mindst staten begyndt at spille lidt med musklerne overfor arbejderne. Alt skal privatiseres og udliciteres, hvilket den offentlige sektor virkelig ligger under pres for i de seneste år.

Tillidsrepræsentanter

En tillidsrepræsentant er et medlem af en faglig organisation, som bliver valgt af arbejderne på den pågældende virksomhed, til at varetage interesserne for alle arbejderne. Ved større virksomheder, kan der være op til flere tillidsrepræsentanter, og de kan igen repræsentere hver deres afdeling indenfor den samme virksomhed.

Man bliver typisk valgt for en 2-årig periode på det man kalder en generalforsamling. Når man er valgt, indtræffer der en beskyttelse for den tillidsvalgte. Dette er som regel at man får et længere opsigelsesvarsel, og der skal i mange tilfælde være yderligere begrundelse for en evt. fyring. Beskyttelsen er med til at sikre at man ikke kan blive fyret fordi man taler medarbejdernes sag overfor arbejdsgiveren.

Den lokale tillidsrepræsentant er samtidigt med at være tillidsrepræsentant på virksomheden, også en del af samarbejdet om overenskomster som den fagforening der har forhandlingsretten, drager nytte af.

Den tillidsvalgtes opgaver

En tillidsrepræsentant repræsenterer sine medlemmer i alle tilfælde, og har medlemmet en eller anden form for problemstilling, så er det oftest tillidsrepræsentanten, som yder hjælp og vejledning. Dette kan være i form af som bisidder ved fraværssamtaler, det kan være at sørge for at det enkelte medlem får juridisk bistand fra hovedorganisationen. Det er oftest tillidsrepræsentanten der har det netværk og overblik over hvordan man får løst en sag, som ikke altid er arbejdsrelateret.

Men der følger også nogle andre pligter og rettigheder med når man bliver tillidsvalgt. For eksempel er det den tillidsvalgte pligt at sørge for ro og orden på arbejdspladsen. Det vil sige i tilfælde af konflikter, mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er det den tillidsvalgte der skal forsøge at mægle mellem de to stridende parter. Det gør sig så gældende i at en tillidsvalt frasiger sig sin strejkeret i det øjeblik man er valgt.

Overenskomst

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er ikke for den enkelte arbejdstager at der findes en overenskomst, men den er typisk forhandlet på plads mellem en arbejdsgiver og den fagforening der dækker den pågældende virksomhed. En overenskomst omhandler de fleste ting der sker på en arbejdsplads. Det er som regel:

  • Lønforhold
  • Arbejdstidsforhold
  • Pensioner
  • Overtidsbetaling
  • Opsigelsesvarsel
  • Ferie
  • Barsel med løn
  • Uddannelse og kurser.

Disse forhandles mellem den fagforening som har forhandlingsretten og arbejdsgiveren. En overenskomst kan så ses som de overordnede forhold, og der kan herfra også forhandles bedre vilkår for arbejderen. Men der kan aldrig forhandles dårligere vilkår for arbejderen end der står i den gældende overenskomst.

En overenskomst genforhandles typisk efter 2-4 år, og gennem en overenskomstperiode, kan denne ikke genforhandles, så den sikrer nogle aftaler indgået af både arbejdsgiver og arbejdstager, i fælles forståelse og gensidig respekt.

Mange steder bliver der forhandlet det på plads der kaldes en hovedoverenskomst. Det vil sige den kan dække mange virksomheder, og ud fra disse overordnede aftaler, kan man så lave det der hedder en virksomhedsoverenskomst, som så er gældende for den enkelte virksomhed.

Når først hovedoverenskomsten er forhandlet på plads for den gældende periode, så kan man ikke lave aftaler der får arbejderen til at stå dårligere end hvad der er aftalt.  Laver man derfor en anden overenskomst ud fra hovedoverenskomsten, så skal de aftaler overholdes og må på ingen måde forringes.

Hvorfor være medlem af en fagforening?

Der er flere fordele ved at være medlem af en fagforening. Mange flere end der er ulemper. Den eneste ulempe må være det kontingent man betaler om måneden, og det er mildt sagt peanuts i forhold til hvad du får igen. En fagforening kan bistå dig med juridisk bistand, og i mange tilfælde behøver det ikke kun være arbejdsrelateret. En fagforening er den der forhandler dine betingelser på en arbejdsplads. Herunder løn, ferie, arbejdstidsregler, pensioner, opsigelsesvarsler og barsel.

For at fagforeningerne kan bestå og fremadrettet forhandle gode vilkår for arbejderne, så er det meget vigtigt at man er medlem af en fagforening. Har vi ikke nogen fagforening til at forhandle en arbejders rettigheder og vilkår, så vil den samlede arbejderstyrke stå dårligt overfor en arbejdsgiver, som nemt og uden besvær vil kunne sætte dagsordenen for hele arbejdsmarkedet, og så er vi tilbage til 1800-tallet hvor der var utallige magtkampe mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Alt det som der er kæmpet for gennem mange år, vil være tabt, hvis man som arbejdstager mister dem der skal forhandle ens rettigheder og vilkår igennem en overenskomst.

Hvad kan en fagforening hjælpe dig med?

Som tidligere skrevet så kan en fagforening hjælpe dig med mange ting. Står du og mangler juridisk bistand, så står de fleste fagforeninger klar med advokater og hjælp. Dette får man ganske gratis for det er en del af kontingentet til din fagforening.

Skulle du komme ud for en ledighedsperiode, så er fagforeningen også klar med hjælp. Det kan være i form af kurser og ekstra uddannelse. De yder også bistand i form at professionelle konsulenter der kan vejlede dig i hvordan du skal agere til en jobsamtale, samt yde bistand til at udfylde CV og tilmelde sig jobnet.dk.

Ud over disse ting, så hjælper en fagforening dig til at dine rettigheder og vilkår bliver overholdt på din virksomhed. En fagforening har også et tæt forhold til en a-kasse, og i mange tilfælde har man både sin fagforening og a-kasse i samme hus. Dette er en kæmpe fordel, fordi samarbejdet mellem de to organisationer, er meget tæt, og giver arbejdstageren de bedste forhold for at få hjælp.

Vælg fagforening der passer til din branche

Mange fagforeninger har specialiseret sig indenfor en branche. Tag for eksempel HK, som står for Handel og Kontor. De varetager medlemmernes interesser indenfor administrative og kontorbaserede stillinger. Derfor er det vigtigt at man finder den rigtige fagforening der passer til dine behov. Det ville ikke være optimalt at melde sig ind i HK, hvis man arbejder indenfor landbrug.

Det er vigtigt at skabe de bedste forudsætninger for sig selv, og derved kunne få den bedste hjælp når man har brug for den. Derfor er det vigtigt at man vælger en fagforening, der repræsenterer den branche man arbejder indenfor.

Det er optimalt når man har brug for sin fagforening, at man kan ringe til nogen, som rent faktisk ved hvad man snakker om. Det samme gør sig gældende for den juridiske bistand man kan få. Her har fagforeningerne opbygget deres knowhow og viden på den branche de repræsenterer, og det gør sig også gældende for de advokater som en fagforening oftest selv har ansat.

Fagforening og a-kasse i samme hus

I dag har de store fagforeninger en afdeling i alle større byer, og selv i nogle mindre byer, er der mindre afdelinger hvis der i tilknytning til lokalområdet er større virksomheder, som har organiseret arbejdskraft ansat.

I de større afdelinger af en fagforening, er der samtidigt tilknyttet en a-kasse der er den organisation som udbetaler dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Det er oftest sådan at fagforening og a-kasse der har samme adresse, arbejder indenfor samme branche, og derved opstår et samarbejde, som er til stor gavn for den enkelte arbejder. Alt dette er en fordel for den arbejdstager der lige er blevet arbejdsløs af den eller den anden grund. Har kan samarbejdet mellem fagforening og a-kasse gøre at arbejdstageren kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet igen. Vil du læse mere om hvad en a-kasse er, så kan du læse mere her.

Fællesskabet

Det er ikke et tilfælde at ordene fællesskab og fagforening bliver udtalt i samme sætning. For er der noget som en fagforening er, så er det et stort fællesskab om at nå de samme mål. Målet er jo selvfølgelig at skabe de bedste rettigheder og vilkår for de medlemmer som fagforeningen repræsenterer. Mange har en forkert opfattelse af en fagforening. De tror nemlig at når man er tillidsvalgt, så klarer man det hele. Men det er en stor misforståelse, da det er alle der fagforeningen og ikke kun de tillidsvalgte.

Mange fagforeninger prøver i høj grad at sætte fokus på medarbejderarrangementer, dog skal det nok mest ses so det er de lokale fagforeninger der bruger tid på det, men det er for at styrke fællesskabet med ens kollegaer.

Tilbud og kurser fra fagforeningen

Noget af det en fagforening bruger en del energi på er at uddanne deres tillidsfolk så de kan hjælpe de medlemmer som har brug for det. Førhen var det ikke unormalt at kalde en tillidsvalgt for en pamper, da mange følte de tillidsvalgte bare sad til møder og spiste smørebrød og tog del i pengene fra de hårdt betalte arbejdere. Men det mange glemmer er at meget tit, så bruger en tillidsvalgt meget fritid på at udfører det man er valgt til. Der er mange timer om ugen der kan blive brugt på tillidsmandsmøder, telefonopkald, forberedelse til møder osv osv. Alt dette er ikke en kutyme at man får tid til af sin arbejdsgiver. Derfor skal man være lidt opmærksom på hvad det er man mener om sin tillidsmand. Det er langt fra kun hyggeligt at blive valgt til.

De udbyder kurser til alle deres medlemmer, så de kan dygtiggøre sig inden for deres spidskompetencer. Det er både kurser hvor den enkelte medarbejder kan dygtiggøre sig, men også kurser hvor man kan blive dygtiggjort indenfor det at søge jobs i tilfælde af ledighed. Jo flere kurser eller kompetencer man har, jo nemmere burde det være at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Ansættelseskontrakter

Når man bliver ansat i en virksomhed, får man en ansættelseskontrakt. Denne er med til at sikre at de faktiske arbejdsforhold er nedskrevet på papir. Den indeholder ting som arbejdssted, antal ugentlige timer du skal arbejde og løn/pensionsforhold. Ofte sker det at virksomheden ikke helt er opmærksom på hvad de skriver i en ansættelseskontrakt. Dette kan få alvorlige konsekvenser for dig, hvis du måske selv ved hvad der skal stå i den. Så derfor er det en rigtig god ide at få din fagforening til at kigge din ansættelseskontrakt igennem, inden du skriver under på den. Er det noget med lønforhold der ikke passer, så kan det få betydelige konsekvenser for dig.

Vær meget opmærksom på hvad det er virksomheden tilbyder dig, inden du skriver under. Skriver du først under, så fanger bordet. Specielt i mindre virksomheder, hvor det kan være nemmere for en arbejdsgiver at forhandle løn indiviuelt.

Hvad kan en fagforening ellers tilbyde?

Mange fagforeninger har flere samarbejdspartnere som yder rabatter eller giver tilbud på diverse produkter. Dette er også et arbejde som fagforeningerne bruger tid på, for at give dig nogle goder til din hverdag.

De kan også vejlede om Lønsikring. Vil du vide mere om lønsikring, så kan du læse mere her.

Lejligheder/sommerhuse i både ind- og udland er ofte også noget som fagforeningerne tilbyder deres medlemmer. Disse kan lejes til ofte favorable priser, og ofte kan det være svært at komme foran i køen til at leje en lejlighed eller et sommerhus. Så hvis du er medlem af en fagforening som har tilbud af udlejning, så skal man planlægge det i god tid.

Skal man være medlem af en fagforening.

Nu har du læst om hvad en fagforening kan tilbyde dig, og hvilket arbejde de lægger for dagen, for at sikre dine rettigheder og vilkår som medarbejder. Så til spørgsmålet om man skal være medlem af en fagforening, så vil det korte svar være et klart JA. Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er at fagforeningerne har en høj organisationsprocent. Alle medlemmer de kan skaffe sig, giver bedre muligheder for alle. Så skulle du være i tvivl om de penge de betaler til en fagforening er godt givet ud, så kan du spørge dig selv, om hvem der ellers skal forhandle din overenskomst, så du kan holde både ferie og have sikre lønforhold.