Hvordan skal du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs?
Når du har et job, så føler man sig rimelig sikker på sin indtægt. Men hvordan ser det ud hvis du skulle gå hen og miste dit job? Hvad kan du gøre for at få et nyt job, og hvad kan du gøre for at sikre dig en indtægt mens du går arbejdsløs?
Dette og mere til kigger vi nærmere på i denne artikel.
Nogle af de emner som vi vil komme ind på, er følgende:
- Når du er i arbejde
- Når du bliver ledig
- Hvilke muligheder har du for at sikre en indtægt
Når du er i arbejde
De fleste mennesker tænker ikke så meget over fremtiden, mens de har et job. For det går jo strygende. Pengene kommer ind på kontoen og alle regningerne bliver betalt. Mange sætter også deres forbrug efter hvor meget indtægt de har. Kort sagt der bliver ikke spekuleret så meget i hvordan det vil se ud, hvis man mister sit job.
Et gammelt husråd siger at man ikke skal have flere udgifter end man kan betale på en dagpengesats. I dag er det nok ikke noget man tænker så meget over, for i dag kører hele verden i sådan en fart at de fleste tænker ”Fedt nok, vi giver den bare gas med at bruge penge”.
Men for rigtig mange kan det være en øjenåbner af dimensioner hvis de skulle komme i den situation at de bliver arbejdsløse.
Hvad kan du gøre for at gøre dig mere attraktiv overfor din arbejdsgiver?
For ikke at være den første som din arbejdsgiver kigger på, når der skal fyres folk, så kan man gøre sig selv mere attraktiv. Ikke forstået på den måde at det handler om make-up og pænt tøj, men mere om de personlige kompetencer man kan præsentere for sin arbejdsgiver. Det handler i den grad også om det fravær man generer ved sygdom, for silde møde eller andre ting der kan spille ind. En af de ting som mange virksomheder går op i, er hvor meget sygdom du har. Når en medarbejder er syg, så koster det firmaet penge. I dag bliver alt målt i økonomi og regneark. Derfor skal man gøre op med sig selv hvordan ens livsstil er, om det kan være med til at nedbringe ens sygefravær.
Personlig udvikling
En anden ting man kan gøre for at være mere attraktiv, er sin personlige udvikling. Udvikling giver kompetencer, og kompetencer for en virksomhed er vigtige. Her er der et stykke arbejde der skal gøres. For her skal du selv bede om mulighed for at komme på kurser. De virksomheder vil gerne betale for at gøre deres medarbejdere dygtigere, men man kan godt komme ud for at man selv må til lommerne, men det sender jo også et signal til ens arbejdsgiver, at det her vil man rigtig gerne.
Kompetencer vil også give dig mulighed for at bruge det i en lønforhandling, og står du en dag uden job, så er dine kvalifikationer måske så meget i top, at det giver dig en fordel fremfor andre ansøgere til det job du gerne vil have.
Når du skal forhandle løn, så kan det være en fordel for dig at du i stedet for lønforhøjelse, får mulighed for flere kurser og certificeringer, som i længden gør dig mere uundværlig for din arbejdsgiver. Hvor tit hører man ikke nogen sige ”På mit arbejde er jeg den eneste der kan….!” Hvis det er rigtigt, så er der stor chance for at man ikke står forrest i køen for at blive fyret, da virksomheden jo har brug for det du kan.
Når du bliver ledig
De fleste mennesker tænker ikke så meget over, hvis de en dag skulle blive arbejdsløs. Det er en stor fejl. Både fordi det kan gøre ondt økonomisk, men det kan også være svært at finde et job igen. Når man bliver arbejdsløs på arbejdsmarkedet, så er det vigtigt at man hurtigst muligt kommer i gang med at arbejde igen.
Kurser
Finder du ikke et job med det samme, så er der mulighed for at man kan komme på kursus. Dette kræver dog at man er medlem af en a-kasse, da det er dem som betaler for det kursus. Læs længere nede i teksten omkring medlemskab af en a-kasse, og de fordele det giver dig.
Du kan også selv betale, men når man er arbejdsløs, er det oftest ikke pengene der er flest af.
Netværk
Der er mange der ikke er klar over hvor vigtigt det er at have et stort netværk. Det er vigtigt at man gennem hele sin karriere og sit privatliv, skaber sig et stort netværk. Står man i en situation hvor man har svært ved at finde arbejde, så kan det være at en i ens netværk, kender nogen som står og mangler en ligesom dig. Et medie som Facebook, er jo ved at blive et stort marked for folk der er arbejdsløse og søger job. Tit møder man jo opslag fra nogen som mangler et job, og der bliver også postet jobopslag, hvis der er virksomheder der søger medarbejdere.
En anden metode til at søge job, er via LinkedIn. Dette er et medie, hvor det er dig der laver en form for et jobopslag, med dine kompetencer. Her kan arbejdsgiverne så gå ind og finde dig, hvorpå du så kan blive kontaktet for en jobsamtale. Dette gør det jo så meget nemmere, da det er arbejdsgiveren der tager kontakt til dig. Her kan de se dine kompetencer, og derved er du allerede tættere på et arbejde.
CV
Et godt CV kan også være med til at gøre dine muligheder for at komme i arbejde større. Du kan læse mere her om hvordan man laver et godt CV.
Hvilke muligheder har du for at sikre en indtægt
Hvis man bliver arbejdsløs, så er det for sent at gøre noget for at sikre at man kan få en nogenlunde indtægt. Har man ladet tingene stå til, mens man arbejde, fordi man tænkte ”ih hvor går det godt”, så er der kun muligheden for kontanthjælptilbage, og det system, er der ingen der ønsker at havne i.
Det du skal gøre mens du arbejder, er at sikre dig selv hvis du en dag bliver arbejdsløs.
A-kasse
En af de muligheder du har, som er den langt de fleste mennesker bruger, er at melde sig ind i en a-kasse. Her er der nogle krav og regler til hvordan og hvor længe man skal have været medlem, og der er også nogle kategorier man bliver inddelt i, i forhold til den udbetaling man vil få fra a-kassen.
En a-kasse giver dig sikkerhed for en økonomisk indtægt, hvis du en dag bliver arbejdsløs. Den giver dig også adgang til at kunne videreudvikle dig gennem kurser og certificeringer. Og det er med til at gøre dig endnu mere attraktiv på arbejdsmarkedet.
Lønsikring
For at kunne tegne en lønsikring, så kræver det at du er medlem af en stats støttet a-kasse. En lønsikring giver dig mulighed for at få op til mellem 80 og 90% af din tidligere løn.
Måden det foregår på er at man vælger hvor længe man skal være sikret af sin lønsikring, typisk er det maksimale et 1 år man kan være forsikret. Står man en dag uden job, så kan man være helt rolig med hensyn til økonomien. For en lønsikring gør det, at den supplerer dine dagpenge op, så det svarer til at du vil få 80-90% af den løn du havde da du gik på arbejde.
Seneste kommentarer