Forbrugslån har ry for at have lidt højere rentesatser end andre typer lån. Der er nok noget om snakken, men det hænger sammen med flere forskellige faktorer. For eksempel kommer det an på den enkelte låneudbyder, men det handler også om, hvor godt denne låneudbyder mener, at din økonomi er rustet til at betale dit ønskede lån tilbage. Du kan sagtens finde et forbrugslån med en lav rente. Du kan dog ikke sammenligne med eksempelvis et realkreditlån. Her vil renten på forbrugslån altid synes tårnhøj, men mange forbrugslån har et rentespænd, hvor den laveste rente slet ikke er så høj endda.

Konkurrencen er hård

Der findes efterhånden mange muligheder for at tage et forbrugslån. Bankerne tilbyder det. Internettet vrimler med dem. Du kan sådan set vælge og vrage mellem dem. Udbyderne er godt klar over, at for at tilbyde potentielle kunder det, de gerne vil have – det billigste lån de kan finde – må de sætte prisen ned for ikke at blive slået af konkurrenterne. Derfor finder du også enkelte steder, hvor du kan tage mindre og hurtige lån uden ekstra omkostninger og dermed uden renter. Dette gælder dog ikke de større forbrugslån, men konkurrencen mellem de mange udbydere betyder stadig, at låneudbyderne må gå på kompromis med prisen, hvilket naturligvis er til kundens fordel.

Hvad er en lav rente?

Det er svært at sige, hvad en lav rente på et forbrugslån helt præcist er. Mange udbydere af forbrugslån har en nedre grænse i rentespændet, som hedder plus/minus 10%. Dette må siges at være en god rente på et forbrugslån. Bliver du derimod tilbudt et større forbrugslån med en rente på over 20%, bør du måske prøve at se, om du ikke kan finde et billigere lån et andet sted hos en anden udbyder. Du kan altså både være heldig at få en god lav rente, som banken nok ikke vil kunne matche, men du kan også få tilbudt en højere rente, end du måske havde forventet eller håbet på. Det hænger som nævnt tidligere sammen med din økonomiske situation, og hvordan udbyderne vurderer denne og din evne til at betale lånet tilbage rettidigt. Efter en kreditvurdering stykker udbyderen et lånetilbud sammen til dig, hvor du kan se den rente, de kan tilbyde dig på det lån, du ønsker.

Sådan finder du den billigste rente på forbrugslån

I og med at de fleste udbydere af forbrugslån arbejder med et rentespænd og ikke en fast rente for alle kunder, ved du i de fleste tilfælde ikke, hvilken rente de forskellige udbydere kan tilbyde lige præcis dig. Renten er hos de fleste udbydere individuelt tilrettelagt, og derfor kræver det et lånetilbud, før du ved det, du gerne vil vide. Du kan naturligvis via MONEYBANKER.dk tjekke de forskellige udbydere og rentespænd ud, og du kan bestemme dig for, hvem du vil ansøge hos. Vi anbefaler dog, at du ikke lægger dig fast på en enkelt låneudbyder, da du så ikke ved, om du rent faktisk får tilbudt det billigste og bedste lån. Det er ganske uforpligtende at ansøge om lån, og du binder dig først, når du har givet din digitale underskrift på en aftale. Du kan derfor snildt ansøge om lån hos mere end én udbyder. Vi foreslår, at du ansøger tre forskellige steder, så du bedst muligt kan sammenligne tilbuddene. Her kan du også kigge på renten på de forskellige tilbud og komme frem til, om renten er bedre i et af tilbuddene i forhold til de to andre. Med tre tilbud på hånden kan du tage den mest velinformerede beslutning, og du er sikker på, at du får den bedste rente til dig.

Husk at kigge på ÅOP

Nok er det vigtigt at kigge på, om et lån har en acceptabel rente. Det er dog ikke altafgørende. Det tal, du i virkeligheden bør holde ekstra øje med, hedder ÅOP. Det står for Årlige Omkostninger i Procent og dækker alle ekstra omkostninger ved at tage et lån. Det vil sige, at det dækker både renter og gebyrer. Et lån med en lav rente er således ikke meget værd, hvis gebyrerne omkring oprettelsen er skyhøje. Det er derfor vigtigt at kigge på alle omkostninger ved et lån og ikke blot renten. Måske er det billigste lån faktisk ikke det lån med den laveste rente, så kig på ÅOP i dine lånetilbud og brug dette tal til at bedømme, om det er et lån, der er værd at arbejde videre med. Det er vigtigere at have styr på ÅOP’en end renten, så hvis ÅOP’en er lav, har du sandsynligvis fundet dig et godt lån. Derfor er det naturligvis stadig en god idé at være på udkig efter lånene med de laveste renter, men uden en oversigt over de yderligere gebyrer, fortæller rentesatsen egentlig ikke så forfærdelig meget om, hvor dyrt et lån samlet set kommer til at være for dig!