Låne FAQ

Her får du liste over økonomiske termer, som kan være svære at vide betydningen af. Der vil ofte være at finde links til større forklaringer af ordene, her skal du trykke på det “Blå” ord, så bliver du stillet videre til en længere forklaring.

A

A-indkomst

A-indkomst er en lønmodtagers bruttoløn, som er betalt af ens arbejdsgiver. Se Nettoløn for mere.

A-SKAT

A-SKAT betaler man ud af sin bruttoløn. Det er normalt din arbejdsgiver der indgiver beregningen af din SKAT ud fra de oplysninger som de har om dig. De indbetaler samtidigt din SKAT på rette sted og tidspunkt, så du slipper for selv at skal gøre det.

Afdrag

Har man stiftet gæld, så skal man også afdrage på den. Dette kan gøres enten månedsvis, eller kvartalsvis. Et afdrag svarer til gælden divideret med antal løbetid, plus renter for perioden. Når man låner penge, vil selve afdraget af gælden være mindre i starten, da renter altid er størst i starten. Jo flere terminer man får betalt, jo mere får man afdraget på gælden, og derved falder rentebeløbet også.

Afdragsforløb

Her kan man se alle terminer i hele lånets løbetid. Det er et udregnet forløb vist i en amortisationsplan. Restgæld, renter og afdrag kan ses på planen for hver termin.

Afdragsfrihed.

Man kan på nogle lån opnå afdragsfrihed. Det vil sige at man stopper afdragene på gælden, men betaler de tilløbne renter for perioden løbende. Løbetiden for lånet ændres ikke, så når afdragsfriheden ophører, skal man så betale hele lånet på kortere tid. Det vil sige man får et højere afdrag i den resterende løbetid på lånet, end man ellers ville have gjort uden afdragsfrihed.

Andelsboliglån

Er en lånetype man bruger når man skal handle en andelsbolig.

Annuitetslån

Et annuitetslån betyder at man afdrager med det samme afdrag gennem hele løbetiden på lånet. Ydelsen inkluderer afdrag, renter og bidrag på lånet. I starten af et optaget lån, vil afdragene være mindre, da renten bliver beregnet ud fra hovedstolen af lånet.

ÅOP

ÅOP er forkortelsen for Årlig Omkostninger i Procent, og er den målestok der giver dig det virkelige billede af hvor meget du skal betale tilbage på et givent lån. Du kan læse meget mere om ÅOP her.

B

Banklån

Et banklån bliver typisk betegnet som et forbrugslån. Ofte er renten ret høj på et forbrugslån. Renten kan justeres til din fordel, hvis du har noget som du kan stille som sikkerhedsgaranti. En sikkerhedsgaranti, kan være fast ejendom, eller friværdi i en bil, eller du kan få andre til at kautionere for dig.
Er man dygtig til at forhandle, så kan man også godt få sat renten ned, men ofte vil man aldrig komme under 10% på et forbrugslån.

Bankskifte

Et bankskifte kan sparer dig for mange tusinde kroner, og derfor skal man ikke være bange for at søge efter en ny bank, der kan tilbyde dig lavere renter, eller andre fordele, som du i længden kan sparer penge ved.
Der er dog en del ting som man skal være opmærksom på, når man vil skifte bank. Dette kan du læse meget mere om her, i vores artikel om ”Skift af Bank”

Belåningsgrad

Belåningsgrad er et udtryk for meget man har lånt op i ejendommen. Opgøres i procentsats, og kan modsvare friværdien.

Bidrag

Bidrag betaler man til den långiver der har ydet dig lånet. Størrelsen på bidraget kan variere fra långiver til långiver, men selv ved den samme långiver kan bidraget variere. Størrelsen af lånet har nemlig også noget at sige, når man snakker størrelse af bidraget. Det er helt sikkert noget man skal holde øje med, når man skal optage et lån.

Boligkøbsbevis

Man kan få udstedt et Boligkøbsbevis af sin bank eller pengeinstitut. Her er der blevet udregnet, hvor meget du kan låne i tilfælde af et boligkøb. Normalt når man skal købe bolig, så skal man farer frem og tilbage til banken for at finde ud af om man kan låne til den ejendom man lige har set på. Dette kan tage lang tid, både at få sat et møde i stand, men også at få svaret på om man kan låne. Og ofte er boligen så allrede solgt inden man kommer tilbage. Derfor har man lavet det der hedder et boligkøbsbevis. Dette kan man bruge overfor ejendomsmægleren med det samme, så hvis drømmeboligen lige er der, så har man mulighed for at vise ejendomsmægleren sin garanti fra banken, er derved allerede sætte gang i at få lavet nogle papirer på huset.

Boliglån

Når du skal købe bolig, er det ofte at man også skal bruge et boliglån. I Danmark kan man låne op til 80% af husets pris på et realkreditlån. Det resterende beløb, der er tilbage, skal man selv stille med 5%, resten kan man optage som et boliglån. Et boliglån har typisk en meget højere rente end et realkreditlån, så det vil oftest kunne betale sig at få betalt boliglånet hurtigst muligt af, så man ikke skal betale de høje renter.

Grunden til at man skal lave et boliglån, er sikkerheden i huset. Hvis du vælger indenfor kort tid at sælge huset igen, så er det ikke sikkert at du får lige så meget for huset som da du købte det. Derved vil du stå tilbage med en restgæld, og det er den som oftest vil være der hvor renten er højest.

Bruttoløn

Den lån som du reelt får af din arbejdsgiver, inden der er betalt SKAT og trukket fradrag fra beløbet. Når først der er trukket SKAT, og dine fradrag er brugt, så kaldes det Nettoløn.

B-SKAT

B-SKAT bruger man i det tilfælde at man har to indtægter på den samme person. Det vil sige at på den ene indtægt betaler man A-SKAT, og den anden indtægt betaler man B-SKAT af.
B-SKAT ligger på ca 60% af din nummer 2 indtægt. Når året er omme, beregnes det hvor meget af din B-SKAT det kan lægges ind under din A-SKAT, så på denne måde kan du få nogle af pengene retur.

D

Debitor

Debitor er at andet navn for låntageren, altså dig der skal låne pengene hos en långiver.

E

Etableringsgebyr

Det koster noget at etablere et lån, og her betaler man så det der hedder et etableringsgebyr. Nogle långivere kalder det også for oprettelsesgebyr, eller stiftelsesgebyr. Hvad end navnet er for gebyret, så dækker det over det samme, og man skal være opmærksom på at det altid er specificeret i lånetilbuddet, så der ikke efterfølgende opstår en ekstra regning til dig.

F

Fast rente

Fast rente er en betegnelse for at renten forbliver den samme gennem hele lånets løbetid. Her bliver man ikke snydt hvis renten sættes op af nationalbanken.

Flexlån

Kan også hedde et rentetilpasningslån. Typisk bliver de kaldt F1, F3 eller F5. Tallet indikerer hvor mange år renten er låst fast. Når perioden udløber, skal man forhandle en ny periode hjem. Der kan både være penge at sparer, men også at miste. Her gælder det om at have is i maven og nerver af stål.

Forbrugslån

Kan optages hos både banker og andre långivere. Typisk har et forbrugslån en høj rente, og er det ikke i en bank du har lånt pengene, så skal man være ekstra vågen, for her kan renten være urimelig høj, og det kan tage dig rigtig mange år at betale selv små beløb tilbage. Optager du et forbrugslån i en bank, så er der her mulighed for at forhandle om renten. Det kan gøres hvis du har noget af værdi. Fast ejendom med friværdi, eller andre ting der har en høj værdi, kan være med til at du kan forhandle en lavere rente på plads til din egen fordel.

Friværdi

Friværdi er den værdi som er forskellen mellem vurderingen af ejendommen, og den gæld der bliver skyldt i ejendommen. Er ejendommen vurderet til 1 million kroner, og gælden er 500.000kr, så er der en friværdi på 500.000kr. Denne friværdi kan du så låne op i igen.

G

Gældsfaktor

Gældsfaktor er et forholdsvis nyt begreb, som regeringen indførte i januar 2018. Gældsfaktor er en måde at fortælle hvor meget du skylder kontra din indtægt. Har du en gældsfaktor på 3, så vil det sige at du skylder 3 gange mere end du har af årlig indtægt. Normalt er en gældsfaktor på 3 det der betegnes som normalt for at skulle kunne optage nye lån.

Du kan læse meget mere om hvad gældsfaktor er, i vores artikel om ”Hvad er Gældsfaktor?

H

Handelsværdi

En fast ejendom der er blevet vurderet med salg for øje, har fået en handelsværdi, som er sat ud fra den geografiske placering, og områdets popularitet.

Hovedstol

Hovedstolen er størrelsen på det lån der bliver optaget inklusiv diverse former for gebyrer.

I

Indfrielse

Har man optaget et lån, og man gerne vil af med det igen, så kaldes det indfrielse af lånet. Når lånet skal indfries, så bliver der beregnet renter til det pågældende tidspunkt hvor du indbetaler restgælden.

Insolvens

Bliver man erklæret insolvent, så er det fordi man skylder mere end man kan betale. Kan man ikke betale långiveren det beløb man skylder, så kan långiveren erklærer dig insolvent, og derved kan man hverken låne penge, eller eje noget af værdi. Anskaffer man sig efterfølgende noget af værdi, kan lånegiveren komme og kræve pengene for det.

Der findes også det der hedder teknisk insolvent, det kan du læse om længere nede i teksten.

K

Kassekredit

En kassekredit er en form for at lån, men du betaler ikke renter af det, førend du bruger af kassekreditten. Og du betaler kun renter af det beløb du har taget fra din kassekredit.

Dette er en nem og smart måde at kunne bruge lidt ekstra penge på, hvis man står og mangler. Man kan hele tiden trække på sin kassekredit, den må bare ikke komme over det beløb der er aftalt for kassekreditten. Der er ikke nogen fast afdragelse på kassekreditten, men der vil løbende komme renter på, så hvis man har taget et stort indhug i kassekreditten, så skal der en del penge tilbage på den, ellers løber renterne stærkt.

Kaution

Kaution er en sikkerhed en anden person stiller for dig, så du kan optage et lån. Kan du så ikke tilbagebetale lånet, så er det den der har kautioneret der skal betale lånet tilbage.

Konvertering

Et andet ord for låneomlægning. Nar der skal genforhandles om et rentetilpasningslån, så kaldes det at omkonvetere lånet, eller låneomlægning. Der findes 3 slags konvertering. Nedkonvertering, opkonvertering og skråkonvertering.
Betyder i alt sin enkelthed låneomlægning. Når et rentetilpasningslån skal genforhandles efter periodens udløb, så kalder man det at omkonventere lånet, eller låneomlægning. Der findes 3 slags konvertering. Nedkonvertering, opkonvertering, og skråkonvertering.

Kreditomkostninger

Et andet ord forÅOP (Årlig Omkostning i Procent) Læs mere om ÅOPher. Forskellen på kreditomkostninger og ÅOP, er at ÅOP regnes i %, hvorimod at kreditomkostninger fortæller den samlede omkostning som et kontant beløb.

Kreditor

Er det modsatte af en debitor. Kreditor er den långiver der bevilliger dig lånet.

Kreditvurdering

En kreditvurdering foretages af den långiver som du har ansøgt om lånet hos. Der er mange faktorer der spiller ind om man har en god nok kreditvurdering. Blandt andet kan gældsfaktoren være en faktor, når der snakkes om lån til køb af ejendom.
Man laver en kreditvurdering ved hvert lån, så låntageren har en ide om man er i stand til at betale lånet i sin fulde størrelse tilbage.

Kursskæring

Dette er den kurs, som man låner pengene til. Kursskæringen er det tidspunkt hvor man optager lånet, altså underskriver det. Kursen kan svinge op og ned, så derfor har man valgt at der hvor kursskærringen finder sted, er den kurs som lånet optages ved.

Kurstab

Låner man penge til en kurs under 100, så vil man få mindre penge i hånden end det lån man oprindeligt havde tænkt sig. Dette kalder man for et kurstab, og er det tab der opstår ved optagelse af et lån. Optager man et lån til 100.000kr, og kursen er 97 på det givne tidspunkt, så får man kun 97.000kr i hånden og så kaldet nettoprovenu. Differencen på 3.000kr er det man kalder for et kurstab.

Kurtage

Kurtage er et andet ord for administrationsgebyr, som er et gebyr din långiver kræver penge for i forbindelse med optagelse af et nyt lån.

Kviklån

Ofte et mindre beløb man skal låne, men det er et hurtigt lån at optage, og kræver ofte ikke de store garantier, eller sikkerhed i lånet. Ofte er renten ret høj, men markedet tilbyder også kviklån til en fornuftig rente.

L

Løbetid

Løbetid er den periode som det tager at betale lånet tilbage.

Långiver

Er den person, bank eller pengeinstitut, som udlåner pengene. Kreditor er et andet ord for långiver, men det er den samme funktion.

M

Morarente

Betaler du ikke dine renter til tiden, kan en långiver opkræve morarente. Det er en form for ekstra kompensation, for långiveren, fordi du er for sen på den med indbetalingen

N

Nettoprovenu

Et nettoprovenu eller lånebeløbet er det beløb man får udbetalt, når alle omkostninger i forbindelse med låneoptagelsen er fratrukket hovedstolen.

Nettoløn

Nettoløn hænger sammen med bruttoløn. Din nettoløn, er det beløb du får udbetalt. Din nettoløn udregnes ud fra din bruttoløn, og fremkommer ved at trække SKAT og fradrag fra din bruttoløn.

O

Obligationslån

Man bruger ofte et obligationslån, som en rettesnor, for at se om låntageren kan betale lånet tilbage. Et obligationslån er et af de mest pålidelige lån, da der ikke er de store udsving på renten. Derved kender man sine faste udgifter på lånet, gennem hele lånets løbetid.
Et obligationslån, er hvor realkreditinstituttet sælger pantebreve på lånet, og da det er afhængigt af kursen, så kan det være svært at vide hvor mange penge man præcist får i hånden når man skal optage et obligationslån. Det afhænger af kursen da pantebrevene blev solgt.

P

Pantebrev

Dette er en sikkerhed for lån i fast ejendom. Det er noget som banker og realkreditinstitutter sælger for de får pengene ind igen, når du optager et lån. Det er en form for at banken sælger noget, for at skaffe penge til dig lån.

Prioritetslån

Et fleksibelt lån, der optages i forbindelse med køb af ejendom. Skal du bygge til, eller lave større renoveringer, så vil man også bruge et prioritetslån.

R

Realkreditlån

Når man snakker køb af ejendom, så kommer snakken oftest ind på realkreditlån. Stort set alle der har en ejendom er bekendt med at have et realkreditlån.

Refinansiering

Ved genforhandling af et flexlån, så kalder man det at refinansiere lånet.

Rente

En långiver låner ikke bare penge ud, uden at skulle tjene på det. Og det gør de se gennem renten. Renten er noget man aftaler ved lånets begyndelse, dog er der mulighed for at genforhandle renten undervejs, eller at renten stiger fordi Nationalbanken har sat renten op, eller ned

Rentefradrag

Når man optager et lån, så kan man trække renterne fra på ens selvangivelse til SKAT.

Restgæld

Et lån har en hovedstol, som er det beløb man har lånt. Når man så afdrager på lånet, så det bliver mindre, så kalder man det for restgælden.

RKI

Er et debitorregister, som en långiver kan få dig optaget i, hvis ikke du betaler dine afdrag. Står man i RKI kan andre långivere se at du er registreret, og derved får du svært ved i fremtiden at optage nye lån. Er man først kommet i RKI, så har man en udfordring om at komme ud af det igen. Her kan man indfri det beløb man skylder, herefter vil långiveren der meldte dig til RKI have pligt til at få dig meldt ud af det igen.

S

Stempelafgift

I forbindelse med oprettelse af et pantebrev ved køb af en ejendom, så betaler man en afgift til staten. Denne afgift kan ikke forhandles, og den består af 2 ting. Et fast beløb, og så et variabelt beløb, som udgør 1,5% af hovedstolen på lånet.

Stiftelsesprovision

Der er forskellige typer omkostninger ved optagelse af et lån. En af dem er stiftelsesprovision, som er et beløb du skal betale til løngiveren for at optage dit lån. Det består typisk af et fast beløb, eller en procentdel af lånets størrelse (hovedstolen

T

Terminer

Er en udtryksform for de aftalte tidspunkter der skal indbetales afdrag på. Terminer er også der der foregår rentetilskrivninger. Typisk er det aftalt at det sker månedsvis, kvartalsvis, eller årligt.

Teknisk insolvens

Er man erklæret teknisk insolvent, så er det ikke lige så slemt som at blive erklæret insolvent. Teknisk insolvent er for eksempel hvis du har et hus, som er faldet meget i værdi. Det gjorde alle huse under krisen der begyndte i 2007. Her var der rigtig mange som var teknisk insolvent, da lånet på huset var langt større end den reelle værdi i huset. Det har dog ingen betydning, hvis man bliver boende i huset, men vælger man at sælge, så kan det ende med at man bliver erklæret insolvent, hvis ikke man har mulighed for at betale lånet tilbage.

Tilbagebetalingsbeløbet

Hovedstolen inkl gebyr, renter og bidrag, der skal betales til långiveren.

Tinglysningsafgift.

Kan sammenlignes med stempelafgift, se mere om stempelafgift, ved at trykke her

U

Udbetaling i forbindelse med boligkøb

For at kunne låne penge til et boligkøb, skal man selv stille med 5% af købssummen, hvilket er det man kalder for en udbetaling.

Udbetaling i forbindelse med løn

Når du får din løn udbetalt, hvilket oftest sker hver 14. dag eller pr måned, så er udbetalingen det samme som din nettoløn. Det vil sige at der er trukket fradrag, og betalt SKAT af dine penge.

V

Variabel rente

Er modsætningen af en fast rente. Variabel rente kan variere gennem hele løbetiden for lånet. Når man har optaget et varibel lån, typisk kaldet F1, F3 eller F5, så skal renten refinansieres ved udløb af perioden. Perioden er angivet med tallet i lånet, så et F1 lån, er en 1-årig periode. Den variable rente kan blade falde og stige i den gældende periode.

Y

Ydelse

Ydelse er den samlede sum af afdrag og renter, som er aftalt ved låneoptagelsen. Bruger du et afdragsfrit lån, så er ydelsen det samme som den rentetilskrivning der bliver tilskrevet lånet.